DagBog for 28.05.02 - 17:31af Michael @ Jinju, Korea
Dagen startede dejligt, da mig og Lars vågnede lidt sent – faktisk kl. 11! I går havde vi arbejdet vores numser ud af shortsne – så vi behøvede at hvile lidt.

Vi tog direkte til Namhae Island, til landsholdets hotel – for at færdiggøre den manglende Internet forbindelse til Cafeen.

Vi ankom til hotellet, efter den sædvanlige 1½ times kørsel. Faktisk var vi heldige at køre med dødschaufføren igen i dag. Vi anser receptionisten for at være i familie med chaufføren, så derfor han kommer hver gang ;-) det er jo en god tur – han får ud af det… faktisk 50.000Won, som svarer til ca. 334,-

På vej derud ringede DBU til os – og fortalte at den internetforbindelse vi i går havde fået op og køre, nu var brudt ned.. crap, tænkte vi – den skal jo bruges til chatsessionen på onsdag.

Vi fandt ud af ved ankomst, at ISP’en havde skiftet IP adresser på alle maskinerne, uden at fortælle os det – meget smart! VI brugte et par timer på at få fixet alle 8 maskiner på nettet, og så kørte det ellers. Vi hang lidt post-materiale op, så vi kan reklamere lidt for vores Toursponsor, Intel og Boomtown. :-)

Vi blev indtil landsholdets eftermiddags træning var ovre – ca. kl. 18:30, og drog så tilbage til hotellet i Jinju. Vi havde et stramt program foran os – da vi skulle arrangere test af chatten kl. 21:00 – da klokken der var 14:00 i DK. Vi fik testet det , og det spillede – vi ser os godt forberedt til på onsdag.

Jeg bestilte roomservice kl. 00:00, da jeg var færdig med arbejdet – og nød en sandwich foran Koreansk TV-Shop, som de formår at have omkring 30 kanaler med. Jeg har dog lige fundet en kanal som sender ’Venner’ med engelsk tale. Virkelig nice.

I dag – har jeg uploadet lidt billeder – som vil være at se under Galleriet.

Vejret i dag: Overskyet, lidt regn – 25grader.

Relaterede sider: http://korea.fog-online.dk/korea_galleri.php

Dagbog over turen til Korea
Her vil jeg hver dag, hvis muligt skrive
om min Koreatur sammen med landsholdet



:: Privat ::