DagBog for 01.06.02 - 07:38af Michael @ Namhae, Korea
Jeg vågnede kl. 9 og gjorde mig klar – vi skulle af sted med bil til Ulsan kl. 11. Ind og se dagens kamp mellem Danmark og Uruguay.

Efter en lang tur i bilen, faktisk 3 timer, nåede vi frem til Munsu Soccer Stadium i Ulsan. Et pragt eksemplar af et stadion, som virkede helt nyt. Vi skulle finde en parkeringsplads, hvor vores chauffør kunne vente indtil kampen var færdig. Det var dog svært. Endnu engang viser vores chauffør, dog ubevidst, os lige nogle flere kulturforskelle. Han stopper midt i et lyskryds, går hen og spørger en politimand om vej, de snakker i godt 30 sekunder (vi holder stadig midt i krydset), går så hen til bilen og kører over for rødt lige foran politimanden! Jeg skæver ud til politimanden, som ikke så meget som drejer ansigtet min vej :-). Det hele forløb i en så stille og rolig facon, at man nærmest bare sad og tænkte… jaja, sådan er det bare .. altså HALLO ? kan det gøres på anden måde? ;-) ! ret sjovt.

Vi når frem til p-pladsen, og han smider os af. Udenfor bilen er der nok noget der ligner 30 grader i skyggen, som vi hurtigt holder os i – da solen brænder barsk fra en skyfri himmel.

Vi går lidt rundt om stadion, mens vi kigger på alle boderne. Vi har ikke fået morgenmad, og søger efter noget mad, som vi kan spise. Korea kan faktisk præstere ved en FIFA World Cup kamp, med flere tusinde besøgende fra hele verden, IKKE at lave nogle boder med mad eller skilte hvor mad kan købes. Så vi køber et par øl og lidt chips. Lige da vi havde betalt, hører vi en violin, og noget som mest af alt minder om dansk folkemusik ! Hmm, tænker vi … det må vi lige undersøge.

Vi begiver os hen mod en kant, hvor vi til vores store overraskelse opdager et kæmpe coloseum, hvor der står 3 danskere på en scene og spiller på violin og synger danske viser. GAL griner – vi kigger lidt rundt, og ser så flere hundrede danske roligans. Det er åbenbart deres tilholdssted. Meget imponerende dansk opbakning.

Vi begiver os ned, og bliver velkommet, som vi var en del af deres gruppe – vi får os en snak med dem, og begynder at synge de traditionelle slagsange.

Flere og flere koreanere kommer til, og de hopper i danske trøjer hvorpå der står trykt: FIGHTING FOR DENMARK. Virkelig flot anerkendelse. Overalt hvor vi går, får vi håndtryk af folk med lykønskninger; GO DENMARK, DANISH DYNAMITE og meget mere. En fed følelse, næsten som om at vi er en del af holdet.

Kampen spilles, og der er virkelig virkelig flot stemning på stadion, hvor vi har næsten det halve stadion i rødt og hvidt, og koreanerne lærer hurtigt de danske sange, og skråler med på fuld kraft. Kampen ender 2-1 til Danmark, og vi begiver os af sted til vores chauffør, som trygt venter på os ved udgangen. Han kører hjemaf mod Namhae, vi viser ham ved start at vi er meget sultne, og en McDonalds el.lign ville være dejligt :-) – han racer dog bare af sted, og lader ikke til at have forstået hvad vi sagde. Men pludselig efter ca. 1½ times kørsel, stopper han ind på en Motorvejs cafe, hvor vi køber os nogle ’Chicken Burgers’ . Dog gør vi begge grin med kødet, da kylling da sjældent er mørkt ? ;) . vi kalder dem puddelburgers m.m. og griner stort af det. Personalet forstår ingenting, men griner dog med alligevel … hehe!

Vi fortsætter vores tur hjemaf, og er hjemme ved 00:00 tiden. Hvor jeg drager direkte i seng kun afbrudt af et mail-check og tandbørsten.

Vejret: ca. 30+ grader, skyfrit

Godnat :-) - billede galleriet bliver opdateret i morn

Relaterede sider: http://korea.fog-online.dk/korea_galleri.php

Dagbog over turen til Korea
Her vil jeg hver dag, hvis muligt skrive
om min Koreatur sammen med landsholdet



:: Privat ::